Gode råd om græsklippere

Sådan rengør, vedligeholder og servicerer du din græsslåmaskine

græsklippere

Vask din plæneklipper og undgå rust 
Vil du slippe for rust på din rotorklipper? Så fjern græsafklippet og skyl efter med rent vand via trykluft eller vandslange hver gang, du har brugt den. På den måde fjerner du græssyren, som er den værste synder mht. rust. Det er fint at gøre klipperen grundigt rent, men undgå at sprøjte vand på en varm motor eller i luftfiltret. Græs fra luftfiltret kan fjernes med hånden, så motoren får den nødvendige luft og du undgår slid.

Hold øje med benzin- og motorstand
Husk at tjekke oliestanden på din motor og fyld på til max. oliestand. Det bør du gøre hver gang eller minimum efter 8 timers brug. 
Har du svært ved at starte din plæneklipper op efter vinterhiet, så kan det være nødvendigt at skifte det gamle brændstof i tanken. Det er dog altid bedst at plæneklipperen har brændstof på vinteren over, så du undgår kondens og rust i tanken. Tilsæt evt. et additiv til efteråret, som danner en beskyttende hinde på benzinen og forlænger dets levetid.

Hvad betyder de forskellige klippemetoder?
Ved bioklip klippes græsset i små stykker bag et lukket skjold med en særlig kniv. De små stykker græsafklip gøder din plæne, så mos har sværere ved at gro. Du undgår klumper, hvis du klipper græsset inden det bliver for langt. Som tommelfingerregel bør du max. klippe en tredjedel af græssets længde ved bioklip.

En klipper med opsamling fjerner det afklippede græs med det samme, så du ikke skal rive det sammen bagefter. Du undgår at børn og hunde slæber græs med inden døre og du slipper for græsklumper på plænen, selv om græsset var langt ved klipning. Ulempen er at du som regel skal tømme opsamleren løbende, mens du klipper græs, og at du skal skaffe græsbunken af vejen efterfølgende.

En 3-i-1 klipper har både bioklip, opsamler og bagudkast. Den er fleksibel og typisk nem at omstille efter behov: Sæt en prop i det hul, der leder græsset i opsamleren, for at bruge maskinen som bioklip. Vil du ikke bioklippe eller opsamle græsset, så tag opsamleren af, hvorved græsset kastes bagud på plænen. Bagudkast er godt til langt græs, som ikke skal samles op. Enkelte modeller har også mulighed for sideudkast, hvor græsset spredes bedre end ved bagudkast. Vær dog opmærksom på at køre den rigtige vej med sideudkast, så græsset ikke ender på fortovet eller i naboens bed.

Kan jeg selv lave service på min plæneklipper?
Hvis du har mod på det og besidder en vis portion teknisk snilde, kan du selv skifte kniv, tændrør, olie og luftfilter. Det bør gøres en gang om året eller efter max. 50 timers brug. Denne form for service går som regel ikke ud over fabrikantens garanti på din plæneklipper.

Sådan skifter du kniv på din rotorklipper
Kniven bør slibes eller skiftes, når den er ujævn eller slidt. Sluk for plæneklipperen, tag tændrørs-hætten af og læg maskinen ned, f.eks. så tændrøret peger op i luften og håndtaget ligger fladt ned på jorden. Klipperen må ikke lægges på siden med luftfiltret nedad, for så risikerer du olie og benzin over stemplet samt i luftfiltret. Skru kniven af for at skifte den eller slibe den med en båndsliber, en bænksliber eller til nøds en vinkelsliber. Vær sikker på at kniven er slebet jævnt og stadig er symmetrisk, f.eks. ved at lade den balancere over et stykke værktøj. Tjek om eventuelle friktionsskiver på knivene skal udskiftes, inden du spænder kniven fast.

Sådan skifter du tændrør på din klipper
Brug en tændrørsnøgle til at skifte tændrøret. Der findes flere typer tændrør: De mest gængse er Briggs & Stratton OHV (RC12YC) med langt gevind til topventilet motor, og Briggs & Stratton SV (19LM) med kort gevind til sideventilet motor.

Sådan skifter du olie på din klipper
Olien skiftes ved at køre motoren varm, så du får mest mulig olie med op. Olien suges op via et oliesugersæt og herefter påfylder du ny olie: De fleste walk-behind rotorklippere bruger 0,6 liter SAE 30 olie. Du finder både olie og oliesugersæt på shop.mi.dk, som forhandler Briggs & Stratton produkter.

Sådan skifter du luftfilter på din klipper
Luftfiltre fås i flere udgaver afhængig af motortype og er fremstillet af papir eller skum, evt. med forfilter. De skiftes ofte uden brug af værktøj. Du kan købe delene enkeltvis, men der findes også et samlet servicekit med både tændrør, olie og luftfilter til netop din motor på bl.a. shop.mi.dk. De gængse motortyper er Sprint, Classic, Quantum og DOV.
Skal du have tændrør, olie og luftfilter til din plæneklipper så er det motorens mærke, der er væsentligt: De fleste motorer er fra Briggs & Stratton. Skal du have knive er det til gengæld klipperens mærke, der er væsentligt: Her findes rigtig mange mærker, bl.a. Simplicity og Stiga.

Hvordan vælger jeg den rigtige græsklipper?
Overvej, hvor tit du klipper græs? Klipper du græs ca. hver 5. dag i højsæsonen og sætter pris på en pæn grøn plæne, er en bioklipper et godt valg. Klipper du til gengæld først græsset, når det er blevet langt, så vælg en klipper med opsamler for det flotteste resultat. Vil du have størst mulighed for fleksibilitet, så vælg en 3-i-1 klipper.

Hvordan ser din have ud?
Plænens størrelse og antallet af forhindringer er også væsentligt, når du vælger ny klipper. Er din plæne max. 800 til 1.000 kvm er det typisk passende med en walk-behind plæneklipper. Ved større plæner bør du overveje en klipper til at sidde på, og her skal du vælge en maskine med en klippebredde, som passer til din have.
Vær også opmærksom på at der findes tre typer klippere til at sidde på: Plænetraktorer, ridere og zero turn klippere. En plænetraktor er et godt valg til de fleste store haver. De er robuste, billige at vedligeholde og kan også udstyres med f.eks. rive, vogn og tromle.
Har du mange bede, buske og træer så overvej en rider med frontmonteret klipper, hvor du har et godt udsyn over arbejdet, eller en zero turn klipper med håndtag i stedet for rat og en venderadius på 0.

Se MI's store udvalg af walk behind klippere, Zero Turn græsklippere, havetraktorer, riders, græsklippere, redskabsbærere samt udstyr HER.

Olien skiftes ved at køre motoren varm, så du får mest mulig olie med op. Olien suges op via et oliesugersæt og herefter påfylder du ny olie: De fleste walk-behind rotorklippere bruger 0,6 liter SAE 30 olie.

Luftfiltre fås i flere udgaver afhængig af motortype og er fremstillet af papir eller skum, evt. med forfilter. De skiftes ofte uden brug af værktøj.

Kort beskrivelse: 
Sådan rengør, vedligeholder og servicerer du din græsslåmaskine

Olien skiftes ved at køre motoren varm, så du får mest mulig olie med op. Olien suges op via et oliesugersæt og herefter påfylder du ny olie: De fleste walk-behind rotorklippere bruger 0,6 liter SAE 30 olie.

Luftfiltre fås i flere udgaver afhængig af motortype og er fremstillet af papir eller skum, evt. med forfilter. De skiftes ofte uden brug af værktøj.