Agrovi og FRDK afholder den 5. august 2015 kl. 14.00 en maskindemonstration med fokus på etablering af vinterraps og efterafgrøder uden pløjning.
Det foregår på Skelbyvej 15, 4160 Herlufmagle (ved Holløse imellem Næstved og Sorø)
En række firmaer har deres maskiner med for at demonstrere, hvordan de kan etablerere rapsen i vinterbygstub, hvor der er nedfældet gylle.
Der findes efterhånden rigtig mange metoder til at etablere raps, og i år, hvor høsten af vårbyg og hvede falder betydeligt senere end normalt, er det endnu vigtigere med effektive og hurtige metoder til at etablere rapsen rettidigt midt i en travl tid.
Efterfølgende demonstreres, hvordan der kan sås efterafgrøder på en nem måde på et andet areal.
Etablering af efterafgrøder er også en opgave med stort arbejdspres, da de nye MFO regler skal opfyldes inden den 20. august.
Her vil grej med stubharve/compact disc og påmonteret såmaskine blive demonstreret, lige som alternative løsninger, hvor såmaskinerne arbejder direkte i stubben.